Forebyggelse of behandling

henrik_a_s.jpgAf Henrik Ancher Sørensen
Ledende overlæge, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

Det positive ved en folkesygdom som knogleskørhed er, at man selv kan gøre en del for at undgå eller udsætte sygdommen, og selv når man har den, kan man gøre meget ved egen hjælp for at bevare den knoglemasse, man har tilbage. D-vitamin, kalk, kost og motion er de væsentligste elementer i den forbindelse.

De seneste års store fremskridt indenfor håndtering af knogleskørhed ses inden for flere områder. Vi ved meget mere om hvilke personer, der er i særlig risiko for at udvikle sygdommen. Vi ved mere om, hvordan vi kan sætte ind over for personer i risiko for osteoporose, bl.a. gennem undersøgelse med knoglescanning og blodprøver. Vi har gode råd for forebyggelsen, der knytter sig til livsstilsændringer, og hvad man i øvrigt selv kan gøre. Men frem for alt er vore muligheder for at iværksætte en god medicinsk behandling blevet meget bedre. Vi har nu en del medicinske præparater til rådighed, der dels har forskellige virkningsmekanismer, dels giver muligheder for individuelle ønsker, hvad angår, den måde medicinen skal tages på. Det betyder, at næsten alle patienter med osteoporose i dag kan tilbydes en virksom behandling. Derved spares både de alvorlige menneskelige konsekvenser af osteoporotiske knoglebrud og de store samfundsmæssige omkostninger ved  indlæggelse på sygehus og efterfølgende genoptræning og eventuelt behov for øvrige hjælpeforanstaltninger.

Du kan selv gøre noget for at forebygge

Sygdommen er afhængig af flere faktorer, som du selv kan påvirke, f.eks. tobaksrygning, stort forbrug af alkohol, kostvaner og motion - de såkaldte KRAM faktorer.

Hvem stiller diagnosen knogleskørhed?

Det er en læge, der stiller diagnosen knogleskørhed. Da sygdommen i de fleste tilfælde ikke giver symptomer, før der er opstået et knoglebrud, får mange patienter først stillet diagnosen, når de har fået et knoglebrud. F.eks. brud på underarm, håndled, sammenfald af en ryghvirvel eller hofte.

Symptomer

Patienten eller lægen kan være blevet opmærksom på, at patienten har symptomer på knogleskørhed. F.eks. kan patienten have opdaget, at hun/han har mistet legemshøjde mere end 4 cm i forhold til pashøjde. Dette kan være et tegn på, at hvirvlerne i rygsøjlen er faldet sammen (brud/sammenfald). Ofte kan rygsmerter være et tegn på knogleskørhed.

Knogleskørhed kan være en snigende sygdom, da den ofte i det tidlige stadie, men også senere i forløbet, er usynlig. Dvs., at man ikke mærker noget til, at man har sygdommen; ingen smerter, ingen brud og ingen synlige kendetegn.

Hvordan stilles diagnosen?

I en samtale med den praktiserende læge konstateres, om patienten har en eller flere risikofaktorer for at udvikle knogleskørhed, og lægen vil herefter henvise patienten til en knoglescanning på et hospital - en såkaldt DXA scanning. Denne knoglescanning måler knoglemassen forskellige steder i skelettet og kan dels afgøre, om patienten allerede har knogleskørhed eller fortælle om risikoen for knoglebrud i fremtiden. En ny scanning bør foretages efter 2-3 år. Hvis scanningsresultatet ved senere scanninger ligger stabilt, kan der gå længere tid mellem scanningerne.

Medicinsk behandling eller ej (compliance)

Medicinsk behandling er i dag effektiv og kan i langt de fleste tilfælde forebygge nye knoglebrud. Nogle præparater øger knoglemassen ved at bremse knoglenedbrydningen, andre præparater stimulerer de knogleopbyggende celler direkte. Patienten kan som regel ikke fysisk mærke den positive effekt af behandlingen, og desværre bevirker det, at rigtig mange patienter derfor holder op med at tage deres medicin.
Det er meget vigtigt, at patienten fortsætter med behandlingen, som er helt afgørende for, at man opnår det tilsigtede resultat. Ligesom en behandling ikke må afsluttes uden forudgående kontakt med den praktiserende læge.

Endvidere er det vigtigt, at medicinen tages præcis som foreskrevet. For at huske på at tage sin medicin kan patienten f.eks. tilmelde sig apotekets SMS-service. Patienten modtager en SMS, når det er tid til at tage medicinen. Derudover er der en lang række andre måder at huske sin medicin på. Disse findes i et ”Huskehæfte”, som er udgivet af Danmarks Apotekerforening og kan hentes på landets apoteker.