Knoglescanning

annesofie_lunde.jpgAf Annesofie Lunde Jensen
Klinisk sygeplejespecialist, PhD-studerende, THG, Aarhus Universitetshospital

Hvad er en knogleskanning?
Knogleskanning (DXA-skanning) er en særlig røntgenundersøgelse, som måler kalkindholdet i knoglerne. Ved osteoporose måler man sædvanligvis kalkindholdet i lænderyggen og lårbenshalsen. Men man kan også måle på underarme og på hele skelettet.

Hvem kan blive knogleskannet?

Kvinder efter overgangsalderen og mænd ældre end 50 år med en eller flere risikofaktorer for at udvikle knogleskørhed kan blive skannet. Man skal henvises til knogleskanningen af sin egen læge eller af en sygehusafdeling. Selve skanningen foregår på sygehuset, men svaret på undersøgelsen skal man have hos den læge eller sygehusafdeling, som har bestilt undersøgelsen.

Hvad bruges knogleskanningen til?

Knogleskanningen fortæller om personen har knogleskørhed. Knogleskanningen måler bl.a. en T-score, som er den værdi man bruger til at stille diagnosen med og til at søge om tilskud til osteoporose-medicin.

Ved en T-score mindre end -1 har man lav knoglemængde (osteopeni).
Ved T-score mindre end -2,5 har man knogleskørhed (osteoporose).

Knogleskanningen siger også noget om risikoen for at få et brud. Hvis man allerede har haft et brud på grund af osteoporose, er risikoen for at få endnu et brud stærkt forøget: 2-10 gange.

Risikoen for at få et brud bedømt ud fra knogleskanningen afhænger af, hvor lav knoglemasse man har. For hver gang "T-score" falder med 1 fordobles risikoen for at få et brud på det pågældende sted. Når T-score = 0 er risikoen minimal, svarende til en ung rask persons risiko for at brække hoften eller en ryghvirvel ved at falde på sportspladsen. Hvis værdien falder øges risikoen i forhold til unge raske personer på følgende måde:
T-score = -1, risikoen for brud er 2 gange forhøjet
T-score = -2, risikoen for brud er 4 gange forhøjet
T-score = -3, risikoen for brud er 8 gange forhøjet
T-score = -4, risikoen for brud er 16 gange forhøjet


Knogleskanningen bruges også til at bedømme virkningen af den medicinske behandling. Her ser man efter om T-scoren er faldet eller ligger stabilt. Hvis blot man fastholder sin T-score, er behandlingen en succes, og nogen vil opleve, at T-scoren forbedres.

Der skal gå 2-3 år mellem hver kontrolskanning. Det skyldes, at effekten af den medicinske behandling indtræder langsomt, og der er en lille usikkerhed på målingerne. Hvis skanningsresultatet ved senere skanninger ligger stabilt, kan der gå længere tid mellem skanningerne.

Hvordan foregår en knogleskanning?
Der er ingen særlige forberedelser til en knogleskanning. Man må gerne spise og drikke normalt forud for undersøgelsen, dog må man ikke indtage kalktabletter og kaleorid-tabletter. Under selve undersøgelsen må man ikke bære tøj med metalknapper, spænder, lynlås samt smykker eller lignende.

Under selve knogleskanningen ligger man på et fladt leje med benene på en speciel pude. Skanning af ryg og hofte tager i alt ca. 20 minutter inkl. tid til evt. af- og påklædning samt lejring på skanneren.

Hvor stor er stråledosis?
Stråledosis er mindre end ved et almindeligt røntgenbillede. Undersøgelsen kan derfor gentages mange gange uden risiko. Der er intet ubehag forbundet med undersøgelsen.  

Hvorfor kan man ikke bare tage et røntgenbillede?
Røntgenbilleder giver et meget dårligere indtryk af kalkindholdet og knogletætheden. Røntgenbilleder kan kun anvendes til at se, om der er tegn på knoglebrud, sammenfald i ryghvirvlerne eller slidgigtforandringer, der kan påvirke bedømmelsen af knogleskanningen.