Risikofaktorer og arvelighed

bente_langdahl.jpgAf Bente L. Langdahl
Professor, overlæge, PhD, dr. med., Medicinsk Endokrinologisk Afdeling THG, Aarhus Universitetshospital

Osteoporose er en af de helt store folkesygdomme. Har man sygdommen, er knoglemasse- og styrke nedsat i en sådan grad, at knoglerne kan brække ved selv meget små belastninger - som f.eks. at bære indkøbsposer hjem eller gøre en forkert bevægelse med ryggen. Knogleskørhed udvikler sig hurtigt, og har man først fået et brud, er der stor risiko for at få endnu et, inden der er gået et år, hvis man ikke er i rigtig behandling. De steder, der sker brud, er typisk ryg, underarm, håndled, lårben og hofte. I sidste ende er sygdommen invaliderende.

Kun ca. 130.000 af alle, der lider af knogleskørhed, er diagnosticeret. Et lille tal i betragtning af, hvor mange menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, man kan spare ved at sætte ind i tide.
Mænd og kvinder omkring 50-års alderen og op bør derfor kende de mest almindelige risikofaktorer og selv bede om at blive henvist til en knoglescanning, hvis man er i risikogruppen for at udvikle sygdommen. Specielt arveligheden skal man være opmærksom på, da 50 % af de, der udvikler sygdommen, har arvet den fra nærmeste familie.

Sætter man ind i tide, behøver ens livskvalitet ikke at blive nedsat på grund af osteoporose.

 

Risikofaktorer og arvelighed

Hvis én i din familie har knogleskørhed siger man, at du er "arveligt disponeret"
for knogleskørhed.
Selv om du er "arveligt disponeret", kan du dog selv gøre noget for at forebygge sygdommen.

 

Familie med knogleskørhed

Er der én i familien - dvs. far, mor, bedsteforældre, søskende eller børn - der har knogleskørhed, har man øget risiko for selv at få knogleskørhed. Man kan arve sygdommen i samme omfang fra moderens og faderens side. Man kender kun en lille del af de formentlig mange gener, som forårsager en øget risiko for knogleskørhed.
Kommer man ud af en familie med hyppig knogleskørhed, vil det under alle omstændigheder være en god idé omkring 45-års alderen at tale med sin læge.

 

Hvad er årsagerne?

De vigtigste årsager til knogleskørhed er:

  • arv af "dårlige" knogler efter nærmeste familie
  • for lille opbygning af kalk i knoglerne, mens man er ung (fra 0 - ca. 25 år)
  • ekstra tab af knoglemasse for kvinder i overgangsalderen (nedsat produktion af østrogen)
  • mænd og kvinder taber allerede fra 35-års alderen ½-1% af knoglemineralindholdet (kalk) hvert år
  • aldersbetinget knogletab, som bl.a. skyldes nedsat indtagelse og optagel-se af kalk med alderen
  • Fysisk inaktivitet

 


Risikofaktorer

  • Knogleskørhed i familien - 50 % arver sygdommen af nærmeste familie
  • Tidligere knoglebrud
  • Usund og ikke knoglevenlig kost
  • Rygning
  • Alkohol
  • Fysisk inaktivitet - manglende motion
  • Tidlig overgangsalder - før 45
  • Spinkel kropsbygning (BMI mindre end 19)
  • Længerevarende behandling med binyrebarkhormon
  • Faldtendens
  • Alder - flere lever længere
  • Tab af kropshøjde - et tab på 4 cm eller mere i kropshøjde kan være en indikator for, at man har haft et sammenfald i ryggen som en konsekvens af uopdaget osteoporose. Har man således tabt mere end 4 cm i højden, bør man tale med sin læge

 

KRAM faktorer

  • Usund og ikke knoglevenlig kost
  • Rygning
  • Alkohol
  • Fysisk inaktivitet - manglende motion